Case Study: SSL på Texta.dk


Vi har oplevet et markant løft i vores organiske placeringer på Google, siden vi implementerede vores SSL-certifikat. Derudover er jeg overbevist om, at det har bidraget til at skabe større troværdighed omkring og tillid til vores hjemmeside og ”produkt” (inbound marketing) blandt de besøgende, hvilket er vigtigt i vores branche. Peter Kragh Lauritsen, Head of Inbound, texta.dk.

Primære udfordringer

  • Datasikkerhed og beskyttelse af besøgendes privatliv
  • Skabe tillid blandt besøgende
  • Forbedre vores organiske placeringer på vigtige søgeord
  • Understøtte vores øvrige kommunikation

Løsningen

Vi valgte at benytte os af et Extended Validation-certifikat fra billigssl.dk med udgangspunkt i ønsket om at gå længere end blot et gratis SSL-certifikat uden den grønne adressebar. Der er større krav til EV-certifikater, hvilket vi sætter pris på, da det er en sikkerhed for den besøgende for, at dennes data behandles og opbevares sikkert og iht. gældende lovgivning. Certifikatet giver som bekendt også en grøn adressebar, der signalerer troværdighed og professionalitet, og det har naturligvis også haft en stor betydning for os.

Resultatet

Vi har for det første forbedret vores organiske placeringer betydeligt siden skiftet til HTTPS. I månederne efter implementeringen i juni 2016 voksede vores organiske trafik med ca. 400%. Siden da er antallet af organiske besøgende vokset med i alt mere end 2.000%. Det er selvfølgelig fra et relativt lavt udgangspunkt, og der er også blevet investeret i andre aktiviteter ift. SEO, men det har været en vigtig del af vores samlede strategi. Derudover oplever vi i dag en væsentligt højere konverteringsrate – altså antallet af besøgende, der kontakter os via hjemmesiden.